offpeak

Dansk Industri

Vil du arbejde tæt på toppen af dansk erhvervsliv?

Copenhagen, Capital Region, Denmark (city only)

On-site

First seen by offpeak October 22, 2026

See your drive time Apply on Dansk Industri's site

Bliv praktikant i DI’s Relationsordning.

Hvordan styrker man relationen til nogle af Danmarks største virksomheder – og hvordan omsætter man data til handling?
Det er nogle af de spørgsmål, du kommer til at arbejde med som praktikant i Dansk Industris Relationsordning.

Her får du mulighed for at komme helt tæt på DI’s arbejde med de største medlemsvirksomheder og samtidig prøve kræfter med kommunikation, data, projektledelse og stakeholder management. Du kommer ikke til bare at sidde på sidelinjen – du bliver en del af et team, der arbejder med at udvikle relationerne til nogle af Danmarks mest betydningsfulde virksomheder og gøre det lettere for DI at skabe værdi for dem.

Lyder det som noget for dig? Så er du måske vores nye praktikant til forårssemestret 2027.

Om DI og Relationsordningen

Dansk Industri (DI) har i næsten 200 år arbejdet for et åbent og velstående samfund. Med mere end 20.000 medlemsvirksomheder er det afgørende for os, at vores medlemmer oplever et værdiskabende medlemskab og engagerer sig i DI’s mange services og tilbud.

Derfor har vi etableret Relationsordningen, som har et særligt fokus på vores største og mest indflydelsesrige medlemmer. Her arbejder vi målrettet med at styrke relationen til medlemmerne og sikre, at deres behov og ønsker bliver omsat til relevante og værdiskabende indsatser.

Om jobbet

Som praktikant kommer du til at snuse til, hvad det vil sige at arbejde med medlemmer, projektledelse og drive en indsats, der skal forme ambassadører og skabe loyale medlemmer (kan sammenlignes med kunder). Vi er et lille team med stor impact. Du er med fra idé til eksekvering.

Helt konkret vil du opleve at få opgaver, der er at:

Du kommer med andre ord ind i maskinrummet i Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation og får et indgående kendskab til, hvad der rører sig, og hvordan erhvervslivet og dets ledende profiler fungerer.

Om dig

Vi forestiller os, at du læser en uddannelse inden for kommunikation, erhvervsøkonomi, data eller et lignende område. Det afgørende er ikke din specifikke uddannelsesretning, men at du har faginteresser inden for kommunikation, analyse og projektledelse - og har lyst til at omsætte idéer og planer til praksis. Vi forventer, at du kender til dansk erhvervsliv og dets største aktører.

Relevante uddannelser kunne eksempelvis være:

Derudover lægger vi vægt på, at du:

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, er engageret og ønsker at sætte dit præg på projekter, hvor vores medlemsvirksomheder er i centrum.

Hvad tilbyder vi?

Som praktikant i DI får du mulighed for at omsætte din faglighed til praksis og opnå værdifuld erfaring inden for dit studieområde.

I Relationsordningen får du et unikt indblik i, hvordan DI arbejder strategisk med relationerne til nogle af vores største medlemsvirksomheder og med at forstå og imødekomme deres ønsker og behov. Du bliver en del af et team, der arbejder med spændende og varierende opgaver samt tværgående indsatser både i og udenfor DI.

Praktikken er en fuldtidsstilling på 4-5 måneder fra starten af februar til udgangen af maj/juni 2027 og skal kunne indgå som en del af din universitetsuddannelse. Hvis du har eksamener eller enkelte fag sideløbende, finder vi selvfølgelig en løsning, der tilgodeser begge parter. For den rette kandidat kan der efter praktikforløbet være mulighed for at fortsætte som studentermedarbejder i DI, men intet er garanteret. Praktikken er ulønnet, men du modtager en månedlig erkendtlighed.

Som praktikant i DI bliver du desuden en del af vores studenternetværk med mere end 100 andre studerende. Du får adgang til vores motionsrum med blandt andet ugentlig yoga og funktionel træning - og ikke mindst en arbejdsplads placeret midt på Rådhuspladsen med byens bedste tagterrasse.

Du skal selv indgå en praktikaftale med dit uddannelsessted. DI udarbejder desuden en praktikantkontrakt, som beskriver de konkrete vilkår for praktikopholdet.

Arbejdssted:

Dansk Industri, Industriens Hus

H.C. Andersens Boulevard 18

1553 København V.

Sådan gør du:

Send din ansøgning på maks. 1 side og dit CV hurtigst muligt og senest d. 9. november 2026.

Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du går videre i processen, vil du modtage en invitation til en personlig samtale via mail, så hold øje med din indbakke og dit spamfilter.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Relationsordningen Alex Randrup på 60435749.

Er du klar til at få et praktikforløb, hvor du får ansvar, udvikler dine kompetencer og opbygger et stærkt netværk i dansk erhvervsliv? Så send en ansøgning nedenunder - vi glæder os til at høre fra dig!